Vi har alle sammen en stærk spædbarnsbevidsthed i os. Den taler ind i det eksistentielle som et livstema og retten til at være her og være til uden at skulle gå på kompromis med nærhed. Derfor rummer det at blive født også et lille traume for os alle, for her tvinges vi fra det ene øjeblik til det andet ud af vores trygge liv i mors mave og udsættes for et voldsomt sansebombardement.

Perioden for det første Indre Barn – spædbarnet

Når vi taler om spædbarnets periode ift. Indre Barn metoden, så spænder den over tiden fra omkring tre måneder før fødslen og de første tre måneder efter. I den periode kan spædbarnet ikke kende forskel på sig selv og sin mor, men er i en symbiose. Derfor kredser fasen også om at, opdage sig selv gennem moderen. Forskellige traumer i den fase kan betyde, at det er spædbarnet og det eksistentielle, der bliver det gennemgående livstema hos et menneske.

Traumer der knytter sig til det første Indre Barn

Der kan være forskellige traumatiske begivenheder, som kan være en medvirkende årsag til, at det netop er spædbarnsfasen, der bliver livstemaet hos et menneske. Det kan fx være en kompliceret fødsel, hvor spædbarnet oplever kvælningsfornemmelse i forbindelse med forløsningen. Et akut kejsersnit eller andre komplikationer, kan også give barnet en tidlig oplevelse af at være ved at miste livet.

Spædbarnet bliver hurtigt optaget af at aflæse ansigter og kopiere dem. I de første tre måneder af barnets liv er det primært moderens ansigt, som er genstand for observationer og forsøg på at efterligne. Derfor kan der også være ting i morens ansigtsmimik, som vil lagre sig. Har moderen fx nogle spændinger, der sidder i ansigtet og omkring munden, og som begrænser hendes ansigtsmimik, kan hun ubevidst påvirke barnet. Måske prøver barnet at pludre, men ser det ikke genspejlet og tillægger sig i stedet en stram ansigtsmimik, som det bærer med sig gennem hele livet.

Hvis spædbarnet efter fødslen mangler hud til hud kontakt eller sjældent mærker det bankende hjerte, som det har lyttet til i maven, så kan det også føre til et traume. Kontrasten mellem at være konstant omgivet af kropsvarme og hjertebanken til, at ligge alene uden menneskelig varme og nærhed, kan være brutal. Bare det at blive født er derfor et lille traume, vi alle bærer rundt på, fordi vi brat tvinges ud af den varme trygge mave, der har omsluttet os og møder et voldsomt sansebombardement af lys, kold luft, tyngdekraft, kraftige lyde og andre nye og voldsomme sansepåvirkninger. 

Strategien for det første Indre Barn

Et lille spædbarn, der savner nærvær eller som oplever et traume vil typisk vælge en strategi, hvor det bliver fraværende i sin krop. Eftersom barnet forbinder tilstedeværelse i kroppen med noget ubehageligt, holder det op med at identificere sig med at være i kroppen. Senere hen vil barnet måske ofte søge sin egen drømmeverden, fordi den er mere tryg og genkendelig end den fysiske verden.

Perioder i livet, der knytter sig til det første Indre Barn

Alle de faser i livet, som handler om adskillelse fra familien og retten til at være den jeg er, knytter sig i princippet til det første Indre Barn – spædbarnet. Det eksistentielle er derfor et tema, vi alle møder flere gange i livet, men hvordan vi navigerer igennem dem, er vidt forskelligt.

Hvis du har et såret Indre Barn, som relaterer sig til spædbarnet og du kun har oplevet kontakt med din egen eksistens gennem fravær, så vil det også typisk være strategien, når du navigerer igennem de livsfaser, der knytter sig til det eksistentielle tema.

Første gang vi møder det tema igen er i 7-8 årsalderen. Her kommer vi i kontakt med vores identitet og de følelser og tanker, der omhandler retten til at være til. Vi begynder for alvor at identificere os med andre end vores nærmeste familie. Temaet gentager sig i teenagerårene, hvor venner typisk foretrækkes frem for familien. 

Senere i livet kan det blive relevant ift. intime relationer og det at indgå i et forhold. Det intime nærvær er ofte meget svært for et såret første Indre Barn. Når nærheden bliver for intim, vil de derfor typisk trække sig. Enten fysisk ved at vende blikket indad eller ved at se væk. Måske er det så smertefuldt at forholdene afbrydes, så snart det bliver intimt.

Karaktertræk, der kendetegner det første Indre Barn – spædbarnet

En af de typiske reaktioner er evnen til at forsvinde ind i en anden verden og skabe sit eget parallelunivers. For omverdenen kan de opleves som flyvske og svære at indfange og fastholde.

Det kan sagtens være en frugtbar ressource at have med i livet, fordi evne til at fjerne dig, fra dig selv, gør dig dygtig til at se både dig selv og andre udefra. Det giver overblik og ofte også en stærk spirituel forståelse, fordi din sansning har tendens til at bevæge sig på det åndelige plan, frem for det fysiske.

Behovet for at skabe en drømmeverden og et sted at flygte til kan også rumme en gave og være kilde til stor kreativ skabelse. 

Kropstegn for første Indre barn – spædbarnet

Når vi ikke er til stede fysisk, så tilføres der meget lidt næring til kroppen. Rent fysiologisk vil den trække sig sammen, fordi den er ikke næret nok. Det kan være en krop, som er lidt aflang, tynd og har svært at opretholde en ret holdning. Som kropsterapeut vil det kunne genkendes på særlige type spændinger i kroppen og kropsholdningen.

Det kan være helt små ting, som et lille knæk ved nakken, hvor der ligesom lukkes lidt af. Det kan være blikket, der søger væk og har svært ved at være til stede i intensitet. Det kan også være så raffineret, som et lille tilt med hovedet eller en hofte, der skrider ud til siden.

Her finder du en introduktion til de forskellige karakterstrukturer for Indre Barn metoden

Du kan læse mere om Indre Barn metoden her

Spørgsmål du kan stille 

Er jeg nærværende?

Har jeg ret til at være nærværende?

Koster det mig noget at være nærværende?

Kan jeg mærke min egen krop og er jeg til stede i kroppen?

Kan jeg mærke mine relationer?

Bliver jeg fraværende, når det bliver for intimt?

Øvelse til at hele det første Indre Barn – spædbarnet

Det er muligt at træne, at være nærværende i dine relationer og det er kærligt at møde dit eget Indre Barn, for derigennem møder du dig selv med kærlighed.

Hvis du i en situation mærker, at du er på vej væk, så tag en pause og vend tilbage. I en intim relation, hvor det kan føles svært at rumme nærværet, så prøv at lukke dine øjne et øjeblik og tag i stedet den anden i hånden.