Når vi har arbejdet med os selv i årevis, og vi forstår vores historie, men vi stadig oplever livet som hårdt, hvad skal der så til? Hvad skal der til for, at arbejdet kan integreres i kroppen, så vi kan begynde at leve på en ny måde, hvor vi mærker den spontane følelse af bevægefrihed, fred og livsglæde? Her kan du læse om Charlotte Borg Engelbredt, der oplevede hvordan hendes mangeårige terapeutiske arbejde blev integreret gennem et valg om først at gå all in på sin terapeutiske rejse, og sidenhen stoppe op og tage på et retreat, hvor hun blev holdt og rummet 100%. Det at blive set for den, vi er, og blive mødt i det uden skyld, skam og dom, er en af de store forløsere, der hjælper kroppen med at slappe så meget af, at vi kan tage den viden, vi har opnået, ind.

Da vi taler med Charlotte, fortæller hun, at hun lige nu glæder sig til at begynde at arbejde på sin hjemmeside. Efter en stor forløsning på retreatet Hjertets Vej og efter mange års terapeutisk rejse, har hun fået ro til at høre, hvad hendes hjerte kalder på. Sidenhen har hun lyttet. Taget skridtene. Og i dag er hun klar. Men for 4 år siden er udgangspunktet et helt andet: Her står hun ved en skillevej. Hun har arbejdet terapeutisk med sig selv hele sit voksenliv, men efter flere perioder med stress og depression, oplever hun at have en mental “sten i skoen”, som hun ikke kan få fat om eller forstå.

“Jeg arbejdede med indkøb og salg i en hurtig verden, hvor man bliver målt og vejet. Og jeg var selv meget præstationsorienteret og lignede en stærk, succesfuld person, der kunne klare det hele. Men det var en facade. En facade, jeg måske ikke engang helt selv ville lade falde for mig selv,” fortæller Charlotte.

Men det skulle ændre sig den dag for 4 år siden.

Den terapeutiske rejse: Beslutningen om et kærligere liv

“Hvis det skulle være sådan her, havde jeg faktisk ikke lyst til at fortsætte,” siger hun. “Men jeg fandt ind til et håb, og jeg besluttede at skifte spor i forhold til det terapeutiske. Jeg købte et sommerhus og opholdt mig de 3 første måneder dér. Jeg gik ture hver dag i naturen. Fordi der var så meget, jeg ikke kunne huske fra mit liv, begyndte jeg i psykedelisk terapi. Og her kom minderne. Pludselig gav det hele mening for mig. Hvorfor jeg hele livet havde haft sådan en hård skal, hvor alt var godt, selvom det i virkeligheden ikke var det.”

Gennem sine indsigter beslutter Charlotte, at hun vil uddanne sig yderligere, så hun udover at kunne hjælpe sig selv, også kan bidrage til andre menneskers heling. I forbindelse med at starte på uddannelsen til Indre Barn Traumeterapeut (uddannelse hos Ronni Vistisen), beslutter hun at tage på et 4-dages retreat, hvor hun kan møde Ronni før uddannelsesstart.

“Retreatet hedder Hjertets Vej, og jeg besluttede mig for, at mens jeg var der, ville jeg virkelig lytte til mit hjertes sandhed, og hvad det vil. Og svarene kom meget tydeligt til mig. Jeg længtes efter at blive set og mødt for den, jeg er – og det blev jeg. Jeg har aldrig nogensinde oplevet så kærligt et rum, og at blive holdt på den måde, som jeg blev på Hjertets Vej. Det gav plads til, at jeg kunne give slip og mærke svarene meget tydeligt.”

“Det var virkelig en oplevelse af, at her kunne jeg ikke gemme mig. Jeg følte, at Line (red: Line Engell Gerhardt, medskaber af Hjertets Vej) så lige igennem mig. Det var stort. Jeg kunne ellers blive fanget i mit eget selvbedrag, hvor jeg lod som om, at alt var helt fantastisk. Da jeg sad på retreatet, havde jeg det bare sådan ‘Tak for at du endelig ser mig.’ Line kunne se bag den stærke skal, jeg altid har haft.”

Bliv holdt, giv slip, og mærk dit hjertes vej

På retreatet kommer en delingsrunde, hvor Charlotte beslutter sig for at fortælle alt. Hun vil ikke skjule sig, også selvom hun ved, at hun kommer til at fortælle nogle voldsomme ting.

“Jeg fortæller det hele… Jeg fortæller, hvor god jeg er til at lade som om, alt er okay og til at fremstå stærk, selvom virkeligheden er en helt helt anden. Jeg fortæller alt det, jeg havde ‘glemt’ – eller rettere udeladt af min hukommelse for ikke at gå helt i stykker eller i værste tilfælde dø. Sandheden er bare, at jeg indeni har haft en følelse af at være mere død end levende lige indtil det øjeblik, hvor jeg sad dér og efter at have lavet så stort et terapeutisk arbejde, var jeg klar til at dele min historie. Der blev tilføjet noget lys til mørket, et stille håb om et andet liv end det, jeg havde levet indtil da. Jeg kunne tale frit, der var ingen dom, og jeg behøvede ikke længere gemme mig.”

Mens Charlotte fortæller på retreatet, mærker hun det ikke. “Det var som om, jeg stod på en scene og fortalte det fuldstændigt selvsikkert uden nogen form for kontakt til min krop. Jeg kigger ned på Line, og jeg føler, hun ser lige igennem mig,” siger hun. “Og Ronni (red: Ronni Vistisen, medskaber af Hjertets Vej) sidder til højre for mig og forsøger at holde kontakten med mig. Han siger flere gange undervejs: ‘Charlotte, du forsvinder.’ Og jeg mærker selv, at jeg slet ikke kan holde øjenkontakt. Og så kommer det hele ud. Jeg har altid vidst, at når det endelig skete, så ville hele korthuset vælte. Jeg kunne ikke stå på mine egne ben, og tårerne flød bare. Det, at jeg endelig blev set og holdt gjorde, at jeg kunne puste ud. Give slip. Jeg blev mødt kærligt og trygt af Ronni og Line. Og jeg blev guidet igennem.”

Dette er ikke den eneste forløsning, Charlotte oplever på retreatet. Line guider en kropscanning på en time, og her mærker Charlotte igen, hvordan det giver slip i hende: “Jeg lægger mig om på siden og bryder fuldstændigt sammen med bevidsthed om, at jeg aldrig har mærket min krop på den måde før. Jeg har aldrig kunne mærke min krop på den måde, det var bare et tomt hylster – men nu var der pludselig kontakt.”

At følge hjertet

Når Charlotte ser tilbage på retreatet er det tydeligt, at det var her, frugten af alt hendes terapeutiske arbejde modnedes.

“Det er yderst vigtigt, at det terapeutiske arbejde integreres i kroppen. Jeg har gået i lang tid og vidst, hvad der var galt, og hvad jeg skulle gøre. Men på retreatet fik jeg plads og blev holdt, så denne viden kunne lande i min krop. Da jeg senere lavede kropsscanningen igen, kom der slet ikke samme store reaktion, fordi mange af tingene var forløst på Hjertets Vej. Men det er selvfølgelig også en proces, som fortsætter.

“Joseph Campbell siger: ‘The cave you fear holds the treasure you seek’. Min største frygt var at blive set for den, jeg er. Da det skete på Hjertets Vej, forandrede mit liv sig. Jeg har aldrig nogensinde haft det bedre, og det har krævet alt mit mod. Det har været sindssygt hårdt, men hele rejsen værd. Jeg sætter nogle helt andre sunde grænser for mig selv gennem kærlig grænsesætning. Sidste år var første gang, jeg havde lyst til at fejre fødselsdag for mig selv. På Hjertets Vej overgav jeg mig – og så mærkede jeg mit kald: At holde rummet for andre, så de også kan finde hjem. Vi behøver ikke være fanget i smerten. Det er virkelig muligt at slippe fortiden og gamle traumer.”

I dag er Charlotte færdiguddannet Indre Barn Traumeterapeut hos Ronni Vistisen, og hun er i gang med at tage uddannelsen til Hero’s Journey Facilitator hos Nana Askov. Bag sig har hun uddannelser som coach, mentor, skyggevejleder, selvværdsterapeut og facilitator. Hun ser tydeligt, hvordan hun kan hjælpe andre med at få den oplevelse af indre fred – men også begejstring over fremtiden, som hun selv har.

“Der er masser, der går i terapi, men det er vigtigt at integrere det. Uden integrationen forbliver din viden i hovedet, men forplanter sig ikke rigtig i dine rødder. Hvis jeg kan hjælpe andre med at finde hjem på relativt kort tid, så er det en kæmpe gave. Og det at jeg selv har gået vejen giver mig en kæmpe ballast i arbejdet med mine klienter. På den måde kommer det svære også til at give mening.”

Tag med på Hjertets Vej

Næste Hjertets Vej retreat afholdes 21.-24. marts 2024 på idylliske Kirsebærgården, og du er meget velkommen. Du kan læse mere og bestille plads allerede nu. Begrænset antal pladser.