I denne uge udkom Zetland med en artikel om et stort studie, som påviser det, mange af os allerede mærker og ved: at relationer er den vigtigste faktor for vores trivsel. De gode relationer opstår, når vi mærker, at vi er forbundet til et andet menneske. Men når du er fanget i et traume, sker det modsatte. Du trækker dig, beskytter dig på forskellige måder. Sådan opnår du det modsatte af connection og forbundethed. Sådan opstår følelsen af ensomhed. Men forbindelse er faktisk vores grundindstilling i livet. Så hvordan kommer vi tilbage til os selv og hinanden?

I en by i USA opdagede man, at levetiden var langt højere end i alle andre områder af USA. Man opdagede, at indbyggerne hovedsageligt var generationer af italienere, der var kommet til landet for år tilbage. Man blev nysgerrig – hvad gjorde, at levetiden var højere? Var det kosten – spiste de olivenolie fremfor det mættede fedt, som man antog resten af USA spiste mere af? Nej, denne by havde præcis samme livsstil som alle andre.Man så igen på forskellige aspekter af livsstil, indtil man så… når naboer mødte hinanden stoppede de op og talte sammen. Familier boede under samme tag og holdty middage sammen. Faktisk summede hele byen af en nærmest magisk relationel forbundethed. Og det var derfor, de levede længere (Outliers (2009), Malcolm Gladwell, s. 3-11).

Du ved sikkert godt, hvordan det føles at være connected. Det er, når vi er sammen og er på bølgelængde. Det er, når vi er tætte og trygge, og vores hjertefrekvens synkroniserer. Men når vi fanges i en traumetilstand, sker det modsatte. Vi beskytter os selv og trækker os, og her kommer vi til at føle os rigtig ensomme.

Men det er et grundvilkår for mennesket at være forbundet, og derfor er ensomheden tillært. Zetlands artikel henviser til en bog kaldet The Good Life, skrevet af Marc Schultz og Robert Waldinger. De konkluderer, at “Gode relationer til andre mennesker gør os gladere og sundere. Punktum.” Den peger også på et metastudie, der viser, at vi har 50% større chance for at overleve et hvilket som helst år, når vi har gode relationer.

Hvorfor bliver vi ensomme?

Det, der tit sker i ensomheden, er, at vi rent faktisk mærker nærheden eller forbindelsen – vi mærker en impuls, hvor vi gerne vil nærme sig den anden. Men så bliver vi bange og lukker i, eller vi holder det tilbage i vores muskelpanser. Og så kan den anden ikke mærke os dér. Det resulterer i skyld og skam, fordi jeg godt kan se, at der er noget jeg vil, men som jeg ikke kan.

Reaktionen har intet at gøre med personlighed eller viljestyrke. Det her ligger helt nede i vores instinktive hjerne. Det er det samme sted, hvorfra vi fjerner hånden, hvis vi får lagt den på en varm kogeplade. Det er ren beskyttelse, og det går så hurtigt, at det kan virke næsten umuligt at ændre.

Men ensomhed kan aflæres igen. Og vi kan genskabe connection til os selv og andre.

Hvordan genskaber vi forbindelsen til os selv og hinanden?

Hvis du kan hele dine traumer, kan du forbinde dig ikke blot med dig selv, men med alle. Det er vigtigt for individet og hele samfundet.

Connect indad

En vej at gå er den terapeutiske vej, hvor vi kommer i dybden og forholder os til barndomstraumet, som så vil fylde mindre og mindre i vores relationer hen af vejen. Når vi forbinder os til os selv og holder os selv, kan vi meget bedre forbinde os med andre. Sådan opstår de gode relationer og det gode liv. 

Grundlæggende kan man sige, at hvis du føler dig ensom eller afskåret fra andre, så er det første skridt at connecte med dig selv.

Connect udad

Når vi har en dyb forbindelse til os selv, er der to måder at connecte med andre, som bliver nærliggende for os: at røre ved hinanden fysisk og at røre hinanden med historier.

Rør hinanden fysisk: Vi er mere forbundet end nogensinde før via nettet – men det bliver fattigt, når vi ikke kan mærke hinanden. Det er vigtigt, at vi stadig rører ved hinanden. Lægger en hånd på ryggen, hvis nogen er kede af det. Giver et anerkendende klem på armen, når nogen er glade. 

Rør hinanden med historier: Men vi rører også hinanden med historier. Der kan opstå en stemning og en resonans, når det, vi taler ind i, giver mening for den anden. Det betyder noget, at der er et vidne. Det gælder i livet såvel som i i al traumeterapi. Det, at der er et vidne, er et bevis på, at vi er i live, at vi er her, at vi er til stede.