Den milde skam kender vi på, at blodet stiger til hovedet, røde pletter breder sig på kinderne og halsen, man har måske svært ved at holde øjenkontakt og vil helst undgå enhver form for nærvær. En mere eksistentiel skam kan give en fysisk oplevelse af, at halsen snører til, måske i kombination med sammentrækninger omkring mellemgulvet, eller følelsen af et jerngreb.

Hvis den skam, vi bærer på, er meget dyb og tabubelagt, så kan den være svær at få øje på, fordi den gemmer sig under andre grundfølelser. Det betyder, at vi ikke altid kan genkende skammen på dens naturlige kropsudtryk eller -sprog, men skal se bag om vrede, angst eller sorg.

Voldsomme vredesudbrud kan vokse ud af skam

Jeg oplever ofte klienter, der kæmper med en enorm vrede, dyb sorg eller angst, og hvor der nedenunder gemmer sig en tung skam. Det vil sige, at det, der skaber vredesudbrud eller angstanfald, i visse tilfælde viser sig at være en dybereliggende skam, som man først kan se konturerne af, når man arbejder sig ned gennem lagene i kroppen. Det kan være, at der under en voldsom vrede gemmer sig en opfattelse af, at man gør alting forkert eller, at man ikke har lov at være til eller være til som den, man er. Hvis man ser på skammens destruktive karakter, og sammenligner den med mindreværd, så kan skammen faktisk være endnu mere ødelæggende. Når man føler sig mindre værd, føler man trods alt en værdi ift. noget, der er større. Skam derimod kan være direkte selvudslettende, fordi man oplever, at man intet er værd.

Skam skal vendes til omsorg

Skam skal ses på med kærlige, blide og omsorgsfulde øjne, og her taler jeg ikke kun om terapeuten, men også om klienten. Vores job som terapeut er at guide klienten til at se sig selv med kærlige øjne. Tit er det modsatte tilfældet. Klienten ser på sig selv med had, afsky og fordømmelse. Der er ingen egenomsorg. Her er det ofte nok at guide klienten og gøre opmærksom på, hvordan man kan se på sig selv med mere mildhed og omsorg. Min teknik er at gøre opmærksom på, at det godt kan være, du har gjort noget, der er skamfuldt, og at det føles intenst, men hvis du ser på din historie, er det så forståeligt? Er det mon forståeligt, at du reagerer, som du gør? Det kan ofte være med til at sprænge rammen og se sig selv og sine handlinger i et større perspektiv. Når man arbejder med skammen, så handler det om at bevidstgøre klienten via sine sanser og følelser. Man kan som terapeut sætte nogle rammer op, som kan vække sanserne. I mit arbejde benytter jeg fx en gåtur i naturen som ramme. Her oplever jeg, at almindelige naturfænomener, som at solen bryder frem mellem skyerne eller en duft af skovbund, kan være med til at vække nogle følelser hos klienten og sætte en proces i gang. Naturen kan på den måde fungere som en slags guide, der ved hjælp af sanselige oplevelser, der spejler en specifik følelse, kan hjælpe processen på vej.