+45 51 51 68 80 kontakt@ronnivistisen.dk

Når terapeutens egne traumer aktiveres

Når jeg har terapeuter i supervision, er en af de ting, vi arbejder med, de traumer der kan blive aktiveret i terapeuten, når vi arbejder terapeutisk med andre mennesker. Jeg ser traumer som et grundvilkår for menneskets eksistens. Det er naturligt, at vi har traumer, og det er naturligt, at vi vil vende tilbage til dem ind i mellem, uanset hvor meget vi har arbejdet med os selv. I dette blogindlæg giver jeg mit bud på, hvad vi som terapeuter kan gøre, når det sker.

Hvis du har opdaget, at dit eget traume er kommet i spil, er der tre ting, jeg ser som egenkærlige og professionelt ansvarlige praksisser.

Her og nu

Start med at trække vejret og ryste din krop. Det er helt naturligt for kroppen at have behov for dette, når et traume er aktiveret. Derudover kan du reorientere dig: lad øjnene vandre rundt i lokalet, bevæg nakken fra side til side og op og ned. Hvis du kan, må du gerne blive ved, indtil du gaber, eller til kroppen laver en naturlig, dyb vejrtrækning. Sådan ved du, at vagusnerven har sluppet det sympatiske nervesystem og nu er i det parasympatiske, dvs. det afslappende nervesystem. Her virker kroppens restituerende egenskaber igen, herunder den dybe vejrtrækningen og fordøjelse.

Derudover er det altid min anbefaling, at vi som terapeuter gennemgår forløbet. Undersøg, hvad der skete i situationen og bemærk om der eventuelt ligger en skyldfølelse i dig. Vær blid ved dig selv. Når dit traume er genvækket har du mulighed for at lytte ind i, hvilket behov der ligger gemt bag traumet, og sådan kan du måske få forløst noget på sigt – og blive en terapeut, dine klienter kan læne sig endnu mere ind i på endnu flere områder.

Dernæst: Ræk ud efter hjælp

Vi kan gøre meget selv – men det at gå i terapi og supervision som terapeut, både individuelt og i grupper er meget givtigt. Det aller bedste er at have et netværk af fortrolige, der kan hjælpe os ud på den anden side af den tilstand, som udfordrer os lige nu.

Det, der virker allerbedst, når du skal komme tilbage til det afslappende nervesystem, er, hvis du bliver holdt i et langt og varmt kram af en, du holder af, og som du er tryg ved. Her synkronises hjerterytmen og det tager kun ca. 10 sekunder at komme fra aktiv traumetilstand til igen at kunne slappe af.

På længere sigt

Jo mere vi efteruddanner os som terapeuter og forholder os til os selv og vores faglighed, jo nemmere bliver det for os at opdage, når vi selv har behov for at arbejde med vores egne traumer. Gennem uddannelser kan vi også potentielt udvide vores netværk af dygtige kollegaer, vi kan være fortrolige med, og som kan hjælpe os i vores egen såvel som vores faglige proces.

Uddannelse til Indre Barn Traumeterapeut

Kopi af Banner til nyhedsbrev 6

Hvis du er interesseret i at højne dine kompetencer indenfor traumeterapi og udvide dit netværk af andre terapeuter, psykologer, psykoterapeuter og behandlere, der beskæftiger sig med terapi og traumer, kan Indre Barn Traumeterapeutuddannelsen måske være noget for dig.

Uddannelsen starter 16. november 2023.

Tilmeld dig inden den 15. august og få early bird pris – spar 5.000 kroner.

Læs også om en anden årsag til, at der kan opstå udfordringer i arbejdet med klientens traumer: Frygten for at retraumatisere klienten. Senere i december udkommer Hvordan kan du se, at en klient er kommet sig over et traume?

af

Terapeut, underviser, foredragsholder og medstifter af Skandinaviens største skole for kropsterapi, Totum.

Del

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Gratis guide til de fem indre børn i dig

-

Indre Barn-specialist Ronni Vistisen

Lær dine indre børn at kende i gennem fem korte meditationer og modtag samtidig mit nyhedsbrev med inspiration til et mere selvkærligt liv.

Privatlivspolitik

Tak for tilmeldingen.