Følelser kan være svære. Særligt nogle følelser som vrede eller sorg. Men det er ikke noget, der skal overståes. De er en del af en naturlig cyklus i dig. Når man lever følelsen igennem, giver man nemlig plads til den næste følelse. Det er en cyklus, som når vi bevæger os igennem den, får os til at vokse og udvikle os.

Vrede. Sorg. Frustration. Det er følelser, vi ofte helst vil afmontere, i det øjeblik, vi mærke kontakt med dem. Men der er grund til at dvæle ved dem et øjeblik længere. At give dem plads.

Hvis vi ikke giver plads til at gå igennem alle følelserne, sker der nemlig det, at vi blokerer for udvikling.

Vi har hver især nogle bestemte steder i cyklussen, hvor vi har svært ved at være nærværende. En bestemt følelse som vi har svært ved at give plads. Det der sker når vi ikke giver en følelse nærvær, er at vi kommer til at blokere for den næste. Fx kan jeg opleve at en klient har svært ved at være glad, men det er ikke glæden, vedkommende er fraværende i, det er sorgen. Fordi de ikke giver plads til sorgen, så forhindrer de glæden i at komme til udtryk. Når de får hjælp til at opløse sorgen, så bliver der også plads til glæden.

Følelsernes cyklus er udviklingshjul

Vi har hver især nogle bestemte mønstre, og nogle af dem har vi båret på længe. De mønstre gør, at der er nogle bestemte følelser, som vi har svært ved at være nærværende i. Fraværet i en bestemt følelse, risikerer at blokere for andre følelser og sætter dermed vores udvikling i stå. Den dynamik bliver meget tydeligt, når man ser følelser, som en cyklus, der baserer sig på de fem elementer. Grundlæggende er de fem elementer en holistisk orienteret tilgang, der udspringer af filosofien om yin og yang – det ene skaber det andet. Der er en symbiose og en sammenhæng, hvor vekselvirkningen er nødvendig for at skabe balance.

Cyklussen kan skitseres på en enkel måde med et hjul af følelser, som vi cykler rundt i. Hvis vi fx starter i glæden, så vil følelsen af glæde altid afføde et overskud, som fører til omsorg, herunder egenomsorg. I den omsorg for os selv, mærker og ser vi, det vi har været glad for og som vi enten har mistet eller er gået glip af. Dette tab leder til sorg og sorgens mønster. Fra sorgen glider vi over i angsten, fordi vi i sorgen fandt ud af, hvad vi har mistet. Angsten er diffus og fanger os mellem fremtiden (det vi forventer) og fortiden (der hvor det startede). Herefter følger vreden, og i den dannes, der et grundlag for handling. Vreden er altid rettet mod noget eller nogen, men peger typisk tilbage på en side i én selv, som man har svært ved at være i. Men vreden rummer også vilje, og den vilje skaber rum for handling, der kan føre os tilbage i glæden. Når man anskuer følelserne som en cyklus, så blive det pludselig tydeligt, hvordan et manglende nærvær i en bestemt følelse, kan blokere for de andre.

Blokerede følelser kan skabe stress, angst eller depression

Hvis vi ikke giver følelserne nærvær, så blokerer vi for udvikling, og nogle gange kan vi blive fanget i et mønster, der er så usundt, at vi bliver syge. Stress, angst og depression, for bare at nævne nogle af dem, vi ser hyppigt. Som kropsterapeut anerkender jeg, at det nogle gange kan være nødvendigt at dæmpe symptomer medicinsk, for at kunne komme i gang med et terapeutisk forløb. Det kan altså give mening, at sætte ind medicinsk i særlige situationer. Men når vi derimod begynder at bruge medicin som et middel, der skal oppebære præstationer på arbejdet eller gøre os i stand til at blive i relationer, uden at vi arbejder med det terapeutiske. Så bliver det skadeligt. Vi bliver fanget i et paradoks, hvor medicinen bliver et subsitut og ikke tilbyder en løsning. For de følelser, der er, de kommer med et vigtigt budskab til os. Et budskab om, at noget skal forandres. Det handler dybest set om, at vi skal skabe nogle rammer, hvor vi kan blomstre, i stedet for rammer, der gør os dårlige og får os til at visne.

Når jeg som kropsterapeut arbejder med nærvær i følelser, så handler det om at guide, støtte og være tilstede sammen med klienten, i den følelse, som de har svært ved at være i. Jeg stiller et rum til rådighed, hvor der er plads til følelser, uden at der dømmes eller tolkes, og hvor vi går på opdagelse indenfor det enkelte menneskes præmisser.