Tamara Jensen: Den højeste kærlighed er kvaliteten af vores nærvær
Tamara Jensen får som 9-årig nogle ud-af-kroppen-oplevelser, som skræmmer hende dybt. Men et menneske tæt på guider hende til at åbne op, og det tager Tamara ud på en spirituel rejse, som stadig udfolder sig i dag, hvor hun de sidste 40 år har udforsket og uddannet sig i menneskets krop, psyke og spiritualitet. Tamaras livshistorie er en fortælling om kvinde, der hele livet har valgt at lytte til det, hun ser og mærker, også når det ikke giver mening for andre. Læs om det, og om hvordan kombinerer sin spirituelle viden med Indre Barn her.
“I går brugte jeg 3 timer i telefonen med min søster, der bor i Washington. Jeg ville gerne have fat i kronologien i min fortælling,” fortæller Tamara, da vi møder hende til en snak om livet og hendes vej til at blive Indre Barn Traumeterapeut. Og der er mange bolde at gribe, når Tamara fortæller, for hun har taget et væld af uddannelser indenfor krop, psyke og sjæl. Men vi starter Tamaras fortælling i nuet – for sådan kan vi bedre fortælle, hvordan Tamaras livsrejse har skabt det fundament, hun så fredeligt står på nu.
“For mig er Indre Barn Traumeterapeutuddannelsen den, der har samlet det hele for mig. Det er som om, det har bundet en sløjfe på en terapeutisk, psykisk og spirituel nysgerrighed, der har været hos mig altid. Selvom jeg fra barnsben blev tryg i, at jeg mærkede og så ting, andre ikke opfattede, har jeg hele livet været søgende ind i alskens afkroge af den menneskelige og åndelige verden. Måske også fordi andre nogle gange ikke forstår den dybe kontakt, jeg selv mærker ind i det spirituelle. Min rejse er på ingen måde slut – men jeg står på et plateau, hvor jeg er afklaret med fortiden og kan skue udover den næste del af min rejse. Det er et utroligt fredfyldt sted at være,” fortæller hun.
Et funklende møde i helhed
Men hvad var det, der skete, dengang for 40 år siden? Lad os gå tilbage i tiden. Tamara er i hjemmet i Ishøj. Hendes mor er bistandsklient og har ikke så meget energi. Tamaras far har forladt dem, da Tamara er 1 år. Moren har en anden mand nu, som Tamara er tryg ved og knyttet til. En dag oplever Tamara, at hun ikke kan bevæge sig. Hun ligger ned og fornemmer en summen i benene op til knæene, som langsomt tager over i hendes krop. “Det føles som om, noget suger eller hiver mig ud gennem vinduerne. Det er meget voldsomt, og jeg bliver virkelig bange,” siger Tamara. “Men min mors mand – som var rødhåret og veganer – kom mig til undsætning, da det her var sket flere gange. En dag over krydderbollerne fortæller jeg, at jeg har det som, noget hiver i mig. Her siger han: ‘Jeg tror ikke, du skal være bange. Der er nogen, der gerne vil vise dig noget smukt. Måske skulle du bare prøve at tage med?’”
Det gør Tamara. Hun tager med, og så lander hun i trygheden. For det, der bliver vist, er det mest fredelige og kærlige lys. Det er hverken mørkt eller rædselsvækkende, som hun har frygtet. Det er så smukt og klart, at det er umuligt at beskrive med vores jordiske sprog. Tamara beskriver det således:
“Det bedste ord, jeg kan finde er: Karat. Det, jeg oplever derude, er væsner og en struktur, vi vi ikke kan se med det blotte øje. Jeg tror på, at vi alle sammen er en del af en helhed, og at den bor inde i os såvel som omkring os. Og det er vores opgave at mærke den. Det gør også, at jeg slet ikke frygter døden, for jeg ved, hvor smukt, der er.”
Holistisk uddannelse
I sine ungdomsår begynder Tamara at læse en levnedsmiddeluddannelse om fødevarer, fordi hun er interesseret i, hvad vi indtager. Uddannelsen ender med at handle meget om pålæg og kød, og det er langt fra Tamaras værdier som veganer, så hun følger sit kald mod kroppen endnu mere og uddanner sig som fysiurgisk massør. Læringen om, hvordan muskler hænger sammen og vitaminers indvirkning på kroppen vækket resonans hos Tamara. Men da hun oplever, at hun kommer til at overtage klienternes smerte, mærker hun kaldet mod energetisk uddannelse. Tamara forklarer:
“Hvis nogen kom til mig med ondt i ryggen, oplevede jeg, at når deres smerte var væk, så havde jeg selv fået ondt i ryggen.”
Tamara tager reiki I, II og III samt en masterclass og fortsatte med psykisk healing. Dette lærer hende at afgrænse sig fra andre, og hun kan derefter bedre behandle uden at tage andres ind. Samtidig ekspanderes hendes evner til at heale andre. Tamara starter på Den Spirituelle Væksthøjskole, hvor hun bor i 2 år og arbejder i køkkenet. Her er der daglig meditation, vegansk mad og et flow af spirituelle læremestre.
Da hun tager fra højskolen, går hun caminoen. Hvad Tamara forestiller sig skal være en smuk rejse gennem et indre og ydre landskab, ender med at give en helt anden erfaring. Tamara fortæller:
“Jeg havde forestillet mig et grønt og bølget landskab, men der var bare helt goldt. Der var sten og grus, ingen træer, ingen fugle, ingen mennesker – jeg er helt alene. Jeg havde generelt svært ved at finde vej og følte mig virkeligt dum og pinlig. Mine lilletæer var fuldstændigt ødelagte og blødte. Det var smertefuldt, fysisk og psykisk. En dag, hvor det tilmed regnede, havde jeg bevæget mig langsomt og med små skridt, og til sidst kunne jeg ikke mere. Udmattet satte jeg mig på en stor sten. Jeg sad dér med al oppakning og et regnslag udover, og så græd jeg. Jeg græd og græd, følte mig dum og alene og havde lyst til at give op. Men så mærkede jeg, at der ikke ville komme nogen og redde mig. Jeg var nødt til at gøre det her selv. Og selvom min krop havde givet op, så rejste jeg mig – og så løb jeg! Jeg løb 10 km. til den næste by. Det var en stærk følelse af, at jeg på den ene side skulle redde mig selv – og at jeg på den anden side rent faktisk var støttet af noget større og mere subtilt.”
Tamara tager en HF og får huen fyldt med 12-taller. Herfra begynder hun på teologistudiet, hvor hun går for at opnå læren om gud, selvom hun ikke er kulturkristen. Hun tager den store latineksamen, lærer om de græske filosoffer og får gode karakterer. Men en dag, mens hun går på Strøget med sin aflevering i tasken på vej mod studiet, oplever hun, at hun er disconnectet fra sin krop.
“Jeg kunne høre mine støvler klakke, men jeg kunne ikke mærke mine ben til op under knæene. Der tænkte jeg: ‘Der er noget galt. Hvorfor kan jeg ikke mærke mine ben?” siger Tamara.
Det fik Tamara til at tage den kropstereapeutiske uddannelse hos Totum, hvor hun lærte at lytte mere til kroppen. Hun fortæller, at det var virkelig banebrydende for hende. Og siden er hun fortsat med at uddanne sig indenfor skyggearbejde, angst og traumer.
Faglig integration – at have alle dele med
Når Tamara har klienter i dag, oplever hun, at hun både kan arbejde med kroppen, de dybe traumer og have det sjælelige med. Hun siger: “Indre Barn har gjort, at jeg kan give exceptionel traumeterapi. På uddannelsen til Indre Barn Traumeterapeut gik det op for mig på et dybt plan, at den smukkeste kærlighed, vi kan give et andet menneske, er kvaliteten af vores nærvær. Og det kan Ronni. Bare det i sig selv er helende og transformerende, og det, at jeg har oplevet det, gør, at der både er helet noget i mig – og at jeg kan give det på en ny og forunderlig måde til andre.”
Tamara oplever, at hun efter uddannelsen har fået en endnu kærligere kontakt til og forståelse for sig selv. “Det er blevet nemmere at være mig. Det er okay, at jeg er mig, selvom det er nogle mærkelige ting, jeg laver. Jeg bobler indeni nu. Og jeg har fået en stor forståelse for mit indre barn og kan høre hendes stemme meget klart. Det gør, at jeg kan sætte mig selv først på en ny måde. Og det er vigtigt i mit arbejde, hvor jeg på alle måder er her for at bidrage til andres liv.”
Og som hun oplever sig selv få samlet sine evner og få bundet denne sløjfe på sit personlige såvel som faglige liv, oplever hun også klienter sige, at det, de får hos Tamara er følelsen af helhed. Det giver god mening – for som Tamara siger:
“Den kontakt jeg, har med mig selv, er den kontakt, jeg kan give et andet menneske. Jeg kan kun give et andet menneske det, jeg kan give mig selv.”
