+45 51 51 68 80 kontakt@ronnivistisen.dk

Nina Holm Vestergaard: Lytter du til din indre sandhed?

Ninas barndom var præget af en alkoholisk mor og bipolar far. Som voksen oplevede hun, hvordan de ubearbejdede mønstre påvirkede hendes relationer og skabte konflikter. Men Nina mærkede også et kald og har kompromisløst fulgt en vej, som har ført hende ud på den anden side. Læs Ninas rejse, hvor hun i dag både har en solid forretning som psykoterapeut, kropsterapeut og indre barn traumeterapeut, og hvor hun på det personlige plan oplever helt reelt at have opløst sine traumer.

“Da jeg fik børn ramte mine traumemønstre mig rigtig hårdt. Jeg oplevede at stå i situationer, hvor jeg udviste en lignende adfærd, som den mine forældre havde vist overfor mig. Og selvom jeg med intellektet vidste, at jeg skulle håndtere de her situationer anderledes, så sad mønstrene bare fast i kroppen.”

Nina har på en måde altid vidst, at hendes opvækst påvirkede hende, og hun havde egentlig en drøm om at arbejde med mennesker, men en mangel på tro på sig selv afholdt hende fra at gå i den retning arbejdsmæssigt. Lige indtil, at børnene blev et slags wake up call, hvor hun fik lyttet til sin indre sandhed og bevæget sig ud på den forandringsrejse, som skulle give hende følelsen af at følge hendes sande livsvej.

Ninas rejse ind i forandringen

Ninas første skridt ind i opløsningen af traumerne er en psykoterapeutisk uddannelse, som bringer hende en dyb bevidsthed. Uddannelsen giver hendes intellekt et boost: hun ved, hvor mønstrene kommer fra, og hvordan hun skal forandre dem. Men noget sidder forankret i kroppen og slipper ikke på trods af bevidstheden.

Herfra bevæger hun sig over i mindfulness, access bars og kropsterapi, som alle giver hende vigtige brikker i udviklingen.

Men det er først, da hun møder Indre Barn Metoden, at den sidste brik falder på plads. Da hun læser om uddannelsen kan hun mærke et klart ja, og der er intet, der kan afholde hende fra at tage fra Thy til Lejre for at gennemføre uddannelsen.

Allerede efter de to første behandlinger oplever hun en forbindelse med sig selv på et helt nyt plan.

“Behandlingen opløser simpelthen de traumer, der har ligget nedenunder hele tiden.”

Nina understreger vigtigheden af at arbejde med sine traumer i trygge rum, hvor garvede facilitatorer formår at skabe så stor en tryghed, at de svære følelser, man selv har, mindskes. Hun fortæller, at Ronnis måde at connecte med sine elever skabte et “switch” i hende: “Når han gør det der (red: skaber en dyb kontakt til sine elever), så bliver alt andet lukket ude, og det vækker en kontakt til noget inde i én. Han er total tryghed. Og han får skabt trygheden ved mig selv.”

Kan det lykkes at opløse traumer? Hvor er Nina i dag?

Nina forklarer, at hun i dag ganske enkelt responderer anderledes på situationer, hvor hun før ville have reageret efter de gamle mønstre. Først når situationen er passeret ser hun, at: “Hov, jeg responderede helt anderledes, end jeg gjorde engang.”

For Nina er dette det mest tydelige bevis på, at noget er opløst: at de hendes respons har forandret sig, og at det sker per automatik – kampen er taget ud af det. I stedet er der nu en dybere ro og glæde ved livet. På den måde kan Nina fortælle sin historie med den voksnes røst i stedet for med barnets stemme. Hvor det traumatiserede barn kan reagere gennem afmagt og frustration, kan den voksne og forløste indtage en kærlig og rolig autoritet.

“Min største opgave i terapien med klienter er at hjælpe dem med at genskabe en tryg forbindelse til dem selv og til deres egen indre sandhed. Og det kan jeg nu, fordi jeg er tryg i mig.”

Vil du gå hos Nina?

Nina har klinik i Thy. Find kontaktoplysningerne i højre side.

Profilbillede af Nina Vestergaard

Nina Holm Vestergaard

Krops- og Gestaltterapi

Industrivej 7
7760 Hurup

terapiogmindfulnessithy.dk

Kontakt

Toke Nissen

Maria Abildtrup: Barndomsmønster: at hjælpe for meget