Maria Abildtrup: Barndomsmønster: at hjælpe for meget

Maria Abildtrup Madsen har siden barnsben været sådan én, der hjælper alle. Dette er naturligt for hende, men det er også for meget, og hun kan hverken mærke eller sætte sine grænser. Hun har ofte maveproblemer og er igennem mange undersøgelser uden svar, og hun tænker over, at hun skal spise anderledes og løbe nogle ture. Hver gang hun bliver syg, mærker hun et behov for at arbejde mere for at få enderne til at mødes. I 2018 går hun ned med stress. I 2021 får hun konstateret brystkræft. Her fortæller vi om bevægelsen tilbage til et liv, hvor der er plads til hele Maria, og hvor hun i dag er helet og giver andre fra et sted præget af overskud.

“Jeg er den ældste af fire børn – og vi kom lige i rap.” fortæller Maria. “Vores barndom var fin, men vores forældre var unge, og der var mange børn – så jeg fandt hurtigt ud af, at jeg fik opmærksomhed, når jeg var hjælpsom. Det mønster blev jeg først opmærksom på, da jeg nærmede mig de 50. Men det formede hele mit liv og gjorde mig syg.”

Maria er kontoruddannet og arbejder som selvstændig bogholder, da hun flytter til Nykøbing Falster på en stor naturgrund for 11 år siden. Her bliver hun ansat som bogholder på en efterskole, og gennem årene ender hun som driftsleder. Hun siger aldrig nej til en opgave og har en ukuelig tro på, at vi alle kan de ting, vi vil – så hun knokler for at nå mål og for at være der for alle dem, der med største naturlighed kommer til hende.

“Jeg har altid haft en kæmpe omsorg for andre mennesker, og folk kunne godt mærke, at de kunne læne sig ind i mig. Det var selvfølgelig godt, men min store ja-hat gjorde også, at jeg egentlig gav mere, end jeg havde. Jeg vidste bare ikke, at det var det, der foregik.”

Krop og psyke hænger sammen

På et tidspunkt får Maria mange gentagne smerter i armen og får undersøgt den for blodpropper. Da lægerne ikke kan finde noget, tager hun til en kropsterapeut – og det blev et vendepunkt. Maria fortæller: “Kropsterapeuten sagde ikke så meget, men hun fik påpeget, at krop og psyke hænger sammen.”

Det er som om, at opgaverne på arbejdet bliver udefinerede – og Maria stiller større og større krav til sig selv, som hun ikke rigtig kan møde. Det ender med, at hun bliver sygemeldt med stress. De næste 2 år går med stresscoach og psykolog. Og mødet med åbenbaringen om, at psyken har en indvirkning på kroppen resulterer i, at Maria tager en hel uddannelse som kropsterapeut hos Totum.

“Det var så hårdt – fordi der var så mange aha-oplevelser. Jeg har altid været meget stærk intellektuelt – men lige pludselig skulle jeg lære kroppens intelligens, og det var et stort arbejde for mig.”

Det skulle blive værre, før det blev bedre

Man kunne tro, at Maria nu havde fundet den hellige gral, og at hun som i eventyrene ville leve lykkeligt til sine dages ende. Men virkeligheden var, at hun startede op som kropsterapeut i 2020 og kort efter blev lukket ned af corona. Efter corona startede hun op igen, så snart man måtte – og så kom endnu en krise: en kræftdiagnose.

Nu måtte hun lukke igen for at tage sig af sig selv igen. Og på en måde var det godt, siger hun:

“Hvis jeg ikke var blevet sat ud af spil, havde jeg nok kørt det samme mønster igen. For jeg kunne mærke, mønstret allerede var der: jeg knoklede for at få kunder ind, jeg ville gerne vise, hvad jeg kunne, og jeg ville gerne dække alle deres behov, mens de var på briksen.”

Kræftdiagnosen får Maria til at stoppe helt op og tænke over livets cyklus og over døden. Hvad det vil sige at miste. På en måde blev hendes eget livsmønster med at sætte sig selv til side og overskride egne grænser sendt til tælling. Hun mærker, at det terapeutiske arbejde kalder.

Mødet med Marias indre barn

Maria får sin sidste strålebehandling en fredag i marts 2022. Dagen inden er hun startet på uddannelsen til Indre Barn Traumeterapeut. Sammenfaldet i afslutningen af kræftbehandlingen og starten på en meget dyb rejse føles næsten skæbnebestemt. Uddannelsen bliver det, som Maria definerer som en slags sidste brik i bevægelsen tilbage til en balance, hvor mønstret med at hjælpe andre ikke dominerer. Hun har mødt sit indre barn, og hun kan tage sig kærligt af det nu.

“Nu er det ikke så skidt at være den, der kan være der for andre. Jeg har nemlig gået alle skridtene selv, og jeg ved, hvordan jeg kan være der for mig – og dermed kan jeg også være der for andre.” siger hun.

Maria retter tanken mod den utryghed, der også kan være i at gå ind i den traumatiske fortid. Her fortæller hun om sin lærer: “Ronni er en helt fantastisk, rolig mand, og han udstråler simpelthen så meget tryghed. I det første skridt man tager, ved man godt, at der skal ske noget her – men man føler sig så holdt.”

Kræftfri

Da vi taler med Maria om hendes livshistorie er hun lige kommet hjem fra 3 overnatninger i Hvide Sande, hvor samtlige 8 personer fra det hold, hun deltog på på uddannelsen til Indre Barn Traumeterapeut, var samlet for fortsat at dele deres liv med hinanden. Og kun 3 dage forinden deres møde fejrer hun 1 år med endt behandling. Endnu engang er der et kryds mellem Indre Barn terapien og den raske krop.

“Det har været et kæmpe vendepunkt i mit liv. Både mødet med kropsterapien, stressknækket, kræften – men særligt Indre Barn. Indre Barn og det trygge rum med Ronni har samlet det hele for mig, så jeg nu – hvor der stadig engang i mellem kommer kropslige symptomer som mavesmerter – ved præcis, hvad det handler om. Og jeg ved, hvad jeg kan gøre for at passe på mig selv. Det er faktisk den største gave, jeg nogensinde har givet mig selv at være med på Indre Barn Traumeterapeut-uddannelsen. Og det er også en gave, jeg gerne vil give videre.”

Maria har klinik på Nykøbing Falster og i Rødovre. Find kontaktoplysningerne i højre side.