Lene Knight: Rejsen Hjem

Det lyder som et eventyr a la Paulo Coelhos Pilgrimsrejsen, når Lene Knight fortæller om sine vandringer på Caminoen. Hun er netop hjemvendt fra en vandring med fornyet energi – og dette står i stor kontrast til den første rejse hun tog 7 år tidligere, hvor blikket var rettet tilbage mod en smertefuld fortid. I dette nyhedsbrev deler vi Lene Knights fortælling om at finde tilbage til sig selv.

Da vi taler med Lene, er hun netop hjemvendt fra en 2 ugers rejse, hvor hun har vandret de sidste 300 km. af Caminoen med en veninde. Energien i samtalen er høj, og hun fortæller, at hendes blik nu skuer fremad mod det eventyr, hendes liv udfolder sig som.

Begejstringen for dette udsyn er særligt stor, fordi Lenes liv har været en snørklet rejse.

Barndommens mønstre

Lenes opvækst bar præg af stor ensomhed, da hendes forældre ikke kunne give den tryghed og omsorg, der var brug for. Det var et hjem præget af en utilregnelighed far med et voldsomt temperament, fysiske og psykiske overgreb, mormorens selvmordsforsøg og hvor de svære følelser og oplevelser blev tiet ihjel. Det resulterede i, at Lene blev ekspert i at være usynlig og konstant scanne sine omgivelser for stemninger. Hun blev også den ansvarlige og beskyttede sin mor, som var usikker og havde få ressourcer. Lene ryddede ofte op og bagte kager i forsøget på at hjælpe og skabe en rar stemning i hjemmet.

“I store dele af mit liv, både da jeg var gift og i min barndom, har jeg følt mig meget alene og følt, at jeg skulle klare mig selv, for jeg havde ikke tillid til der var nogen der kunne være der for mig.”

I ægteskabet fortsatte dette ensomhedsmønster ved, at hendes nu eksmand var meget fraværende. Det betød, at hun stod meget med børnene selv, hvilket skabte stor uro hos hende, fordi hun ikke hjemmefra havde lært at etablere den trygge tilknytning. I sidste ende resulterede det i angst.

“Jeg turde ikke rigtig stole på andre – men heller ikke på mig selv.” fortæller hun.

Med angsten kom også valget om at begynde at se disse ting i øjnene. Det førte Lene ud på en rejse tilbage til sig selv, hvor hun gennemgik forløb indenfor terapi, healing og astrologi.

Skæbnemødet på Caminoen – 7 år siden

For 7 år siden gik hun samme Camino, som hun netop er hjemvendt fra med fornyet energi – men dengang var det med en helt anden oplevelse. Hun var lige blevet skilt og stod nu alene med 2 børn efter et langt ægteskab. Lene fortæller:

“På min sidste rejse var jeg meget introvert. Mit blik var bagudvendt, og jeg fordøjede ligesom smerten og den lidelse, jeg havde været igennem.”

Men på rejsen for 7 år siden skete der alligevel noget magisk: Lene oplevede et møde, der føltes skæbnebestemt.

Her fulgtes hun med en australsk kvinde, der havde stor viden om kroppen: Mens Lene gik, oplevede hun store smerter i venstre knæ, og den australske kvinde hjalp hende og mente, at Lene bar på noget tungt fra fortiden. Selvom det føltes en smule mystisk, kunne Lene også mærke, at kvinden havde ret.

“Og det var faktisk dernede, jeg besluttede, at jeg ville tage en kropsterapeutisk uddannelse.” siger Lene.

Gennem den kropsterapeutiske uddannelse mødte Lene Ronni Vistisen, og hun fortsatte på hans uddannelse til Indre Barn Traumeterapeut.

“For mig var Indre Barn en øjenåbner, fordi det var så blidt og effektivt. Man får givet tryghed til det, der ikke har følt sig tryg tidligere. Og vi kan ikke udvikle os uden tryghed.” siger hun.

Mindesmærket

På Caminoen er et mindesmærke – et kors, der kaldes Cruz de Ferro. Her smider man en sten for det, man gerne vil slippe. På første rejse havde det været en intens oplevelse, hvor Lene smed en sten for hendes problematiske relation med faren. Denne gang var overraskende for Lene, og oplevedes anderledes let og fri.

“Opdagelsen var, at jeg er ikke noget uden andre. Min udfordring med min historie er, at det har været svært i de tætte relationer. Så jeg har været alene i årene efter skilsmissen. Men nu har jeg mødt en sød mand, som jeg glæder mig til at lære at kende. Det var også en stor oplevelse at dele denne rejse med min veninde, og være sammen med hende 24/7 på godt og ondt, og mærke relationen blive endnu stærkere. Opdagelsen er, at jeg godt tør læne mig ind i folk i med tillid og tryghed nu.”

Lene Knight har klinik i Skødstrup nord for Aarhus og er kropsterapeut, Indre Barn Traumeterapeut og underviser på Totum – skolen for kropsterapi.

Billedet, som er øverst i dette indlæg, er fra Lenes vandring på Caminoen.