”Jeg har ikke tid lige nu skat.” Det svar kender mange børn. Mor eller far skal hele tiden lige noget andet. Det kan virke, som en ubetydelig ting, men hvis et barn hele tiden oplever, at noget andet er vigtigere, så kan det udvikle sig til et lavt selvværd og en gennemgribende følelse af mindreværd.

Mindreværd kan begrænse os og have konsekvenser for vores relationer. Ofte vil et gennemgribende mindreværd kunne aflæses i vores adfærdsmønstre og aflejre et fysisk udtryk. Hvis du som kropsterapeut møder klienter, der kæmper med mindreværd, så er det en stor hjælp at være opmærksom på, hvad mindreværd vokser ud af og hvordan du bedst møder det.

Hvordan opstår mindreværd?

Når jeg dykker ned og ser på baggrunden for det mindreværd, der kommer til udtryk hos mine klienter, så strækker det sig ofte helt tilbage til barndomsoplevelser. Jeg ser det både komme til udtryk kropsligt og/eller som psykiske mønstre. Typisk vokser mindreværd ud af en opfattelse af at føle sig mindre værd ift. nogle nære relationer. Et eksempel kan være et barn, der gentagende gange bliver afvist, når det har brug for støtte eller trøst. Mor eller far har noget, at ordne som er vigtigere. De skal hente cigaretter på tanken, tale i telefon eller noget andet. Dvs. et mønster, hvor den nære relation hele tiden har et behov, der er vigtigere end barnets behov. Jeg ser det også med skærme i dag.

Børn kan ikke skelne og de vil forsøge at sanse sig ind på den voksne. Hvis de hele tiden mødes af fravær eller distance, fordi skærmen tager opmærksomheden, så vil barnet opleve at den er vigtigere end barnets behov.

Helt grundlæggende kan den type mentalt fravær skabe grobund for en følelse af, at der er noget andet, der er grundlæggende vigtigere end mig. Når et barn mærker et fravær hos sine nære relationer, fordi noget andet er vigtigere, så vil barnet også opleve, der er noget andet, som er vigtigere for den nære relation end barnets behov. Det betyder, at der kan skabes en bevidsthed i barnet om at det er mindre værd. Mindreværdet vokser ud af et fravær af omsorg.

Hvad kan forebygge et mindreværd

Studier af børn, viser at mange former for fravær eller mangler ift. barnets behov kan føre til mindreværd. Det kan være hos børn, der ikke er blevet set eller hvor forældrenes behov hele tiden kommer før børnenes. Til gengæld ser man også, at der nogle gange skal meget lidt til, for at tippe balancen den anden vej. Det kan være en voksen i barnets liv, der viser barnet anderkendelse, ser igennem mindreværdet og siger; ”du er god nok”. 

Hvis bare én voksen møder barnet med nærvær og anerkendelse, kan det være den lille, men afgørende forskel, der gør at barnet kommer videre og får et fornuftigt liv.

Et gennemgribende omsorgssvigt, kan nogle gange reddes i mødet med ét enkelt menneske. Som voksen vil det pågældende barn stadig skulle slås med sit savn, men de er i stand til at bevæge sig videre og får et godt liv på trods – et liv, der hænger sammen.

Mindreværd har et fysisk udtryk

Mindreværd har nogle fysiske strukturer og psykiske komplekser, som vi kan genkende dem på. Det kan sætte sig i halsen som en klump eller en sammensnøring, der forhindrer dig i at få sagt det højt, som du har på hjerte. Det kan også være en fornemmelse af ikke at kunne huske din barndom eller ikke at være i kontakt med dig selv og din krop.

En grundfølelse af mindreværd kan udløse kraftige reaktioner, når andre træder over de grænser, som du har sat op.

En oplevelse af, at ingen hører dig uanset, hvor højt du råber op, kan blive til desperation. Hos nogen kommer det til udtryk som vrede, hos andre som angst. Det kan også føre til kollaps eller en opgivende adfærd. ”Hvorfor skulle jeg gøre noget ved det, der er alligevel ingen, der hører eller ser mig”. Det kan også udvikle sig til en sorg, hvis mindreværdet er opstået, fordi man har mistet kontakten til en nær relation. Det kan både være ift. fysisk fravær (fx dødsfald) og mentalt fravær (omsorgssvigt). Så kan det sætte sig, som en følelse af at have en tung sten i maven eller noget uforløst, der strammer til omkring solar plexus.

Sådan bearbejdes mindreværd

Når vi som kropsterapeuter skal forløse disse traumer, så handler det om at komme tilbage til det punkt, den følelse eller sansning, der blev lagret, da mønsteret for mindreværd blev etableret. Nogle gange kan det være en konkret hændelse eller et traume, som skaber følelsen af mindreværd. Andre gange et gennemgående fravær gennem hele opvæksten.

Når vi skal hjælpe klienter, og især børn, som har oplevet at miste kontakten til en nær, så bliver vi nødt til at forstå på et følelsesmæssigt plan

Det kan være svært at møde sin klient i en følelse som fx sorg, fordi vi som behandler skal ind og mærke vores egen sorg. Alle kender til sorg, og til det at miste. Ikke kun i relation til andre men også ift. os selv. Vi kan også miste noget i os selv eller gå på kompromis med os selv. Det er smertefuldt og derfor undgår vi den følelse. Det er imidlertid vigtigt, at vi kender til sorgen hos os selv, for at kunne hjælpe en klient der er i sorg. Når vi som behandler møder vores klienter i den sorg, som har været med til at skabe mindreværdet, så har vi også mulighed for at hjælpe og forløse.