Det menneskelige værd er noget vi gradbøjer. Mindreværd, mereværd og ligeværd. Det er en skala, der er hierarkisk. Den er til stede i relationen mellem mennesker, men det kan også være en dynamik inde i os selv.

Når vi vurderer os selv, så er det både ift. andre mennesker, men det er også en vurdering vi foretager inde i os selv, og som kan betyde, at vi dyrker nogen sider af os selv og undertrykker andre.

Når mindreværd blokerer

Hvis du har svært ved at finde modet til at stille dig op og lade din stemme blive hørt, så tænk over hvorfor? Er det fordi du føler, at det du byder ind med, ikke har nok værdi?  Mindreværd er noget mange af os, kan opleve følelsen af i forbindelse med en præstation. Hvis vi fx skal sætte os op til noget, præstere, bedømmes og især hvis det er noget, der er vigtigt og hvor succes måles på eller afhænger af andres bedømmelse.

Hvis vi har det svært med at skulle stille os op og tale for en forsamling, være i centrum for andres opmærksomhed, så tapper det ind i retten til at give os til kende, have en stemme, at blive lyttet til.

Altså, har jeg overhovedet noget relevant at bidrage med, må jeg være her? Måske føler vi at vores værdi og det vi kommer med, er mindre værd end det de andre kan og er. For mennesker, der kæmper med et lavt selvværd eller en følelse af mindreværd, så kan den følelse være så gennemgribende, at den begrænser, ikke bare ift. de store præstationer, men breder sig til de nære relationer. Når den bliver så dominerende, kan det være et tegn på, at den er grundlagt i den tidlige barndom. Her kan det fx vokse ud af, at nære relationer hele tiden sætter egne behov over barnets. Det vil føre til, at barnet får en grundlæggende oplevelse af, at noget andet eller andre hele tiden kommer foran dets behov og eksistens.

Mereværd kan være undertrykkende

Det modsatte af mindreværd er mereværd. Det kan komme til udtryk, som et udtalt behov for at få taletid, blive hørt, set og anerkendt gennem det du gør og siger. Et dominerende mereværd kan komme ud af, at der er nogle sider ved ens personlighed, som bliver glorificeret, fremhævet, rost eller hyldet – og typisk frem for andre sider, der så ikke får samme grad af anerkendelse. Det kan skabe en struktur, hvor behovet for at være mereværdig ift. andre bliver dominerende og der opstår et underliggende behov for at være bedre, smukkere, klogere end andre og på alle parametre udfylde rollen, at være den bedste. Hvis det ikke opfyldes, kan det føre til en oplevelse af nederlag og mangel på succes.

Mereværd er ofte noget vi måler på præstationer. Derfor kan det undertrykke en eksistensberettigelse, der handler om retten til at være til.

Når vi undertrykker sider hos os selv

Dynamikken mellem mindre- og mereværd kan også komme til udtryk, som en magtkamp inde i os selv. Her kan vores selvopfattelse og adfærd være farvet af, at forskellige sider af os selv opfattes som mere værd end andre sider. Det kan betyde, at de sider, vi oplever som mere værd, vil undertrykke de sider, som vi oplever som mindre værd. En indre undertrykkelse, så at sige. En dynamik inde i os selv, hvor vi undertrykker bestemte sider af os selv, fordi vi opfatter dem som mindre værd.

Hvad vil det sige at være ligeværdig?

Hvornår er vi ligeværdige som mennesker, kan vi så spørge? Hvordan opnår vi den balance i os selv? Ligeværd er svært at definere. Vi har nok alle oplevet at blive set i øjnene og følt at vi i relationen er værdige, og følt os respekteret, som den vi er. Det kan være en grundlæggende fornemmelse af at være betydningsfuld. Det er et grundvilkår for os alle, at vi gerne vil føle, at vi betyder noget for andre. Vi kan vende tilbage til at præstere, hvis vi hele tiden kun anerkendes gennem det vi præsterer, og ikke gennem vores væren, så skabes der en ubalance.

Hvis vi derimod i mødet med andre mennesker oplever en respekt for den vi er, og ikke kun for det vi præsterer, så er der større mulighed for at mødes ligeværdige.

Det er et mønster, som vi terapeuter skal være opmærksomme på, og hvor vi kan være med til at gøre en forskel for folk, der kæmper med mindreværd. For mange er præstation, frem for tilstedeværelse, vejen til anerkendelse. Hvis de hele livet igennem primært er blevet rost for, det de gør og ikke for den de er, så skaber det en ubalance, der også kan føre til et gennemgribende mindreværd. Det er den balance man som terapeut kan hjælpe folk med. Ved at flytte anerkendelse hen til væren frem for præstation, så kan vi også være med til at styrke selvværdet hos klienten.