+45 51 51 68 80 kontakt@ronnivistisen.dk

Kroppens fortællinger

En krops- og psykoterapeutisk videreuddannelse inden for udviklingstraume, karakterstruktur og Indre Barn metoden.

Kroppens

fortællinger

Kroppens fortællinger er et eksklusivt og intenst kursus til dig, der vil specialisere dig og gå i dybden som behandler inden for den krop/psykiske verden med karakterstrukturer, familieopstilling og Indre Barn Trin 2.

På dette trin bygger vi videre på grundkurset ’Rejsen Hjem’. Her vil vi bruge tid på at øve modellen igennem, så den sidder på ryggraden. Vi vil udfolde modellen, i familieopstilling og kigge nærmere på de traumer, der er givet videre igennem generationer. Min filosofi er, at vi kun kan give videre til vores klienter, hvad vi selv har været igennem, og mestrer.

En krops- og psykoterapeutisk videreuddannelse inden for udviklingstraumer, karakterstrukturer og Indre Barn metoden.

Ornament2 kurser

Kursets forløb og indhold

 

På kurset vil vi både i teori og praksis have fokus på deltagernes livshistorier, og forløse de traumer der ligger i de 5 traume-tråde.

Vi vil gå i dybden med de 5 kropstyper/karakterstrukturer og gennem øvelser og meditation, vil du lære at genkende dem, både i din egen krop og i dine klienters.

Vi vil gennemgå de 5 karakterstrukturer både i teori og praksis, og se på de 10 indre bevægelser, der hænger sammen med dem. Her vil vi undersøge, hvor og hvordan, vi som behandlere forløser de traumer (fastlåsninger) der ligger til hver bevægelse, både kropsligt og psykisk. 

Åndedrættet er essentielt i forhold til at genkende traumer, og vi vil på kurset gennemgå følelsernes cyklus, og hvordan vi bruger både åndedræt og følelserne som effektive værktøjer til at forløse de traumer, der måtte være hos vores klienter.

Vi arbejder med principperne om fravær, nærvær, frygt og kærlighed og med, hvordan vi som behandlere transformerer klientens bevidsthed. 

Dette kursus er et intensivt forløb for en meget lille flok på kun 9 deltagere, hvor der er tid og ro til at gå i dybden med hver enkelt. Det afholdes i smukke omgivelser på Ledreborg Slot ved Lejre på Sjælland. Her bruger vi de smukke skove og områdets historie, som ramme om deltagernes kropsfortællinger. Der vil være øvelser og bevægelse i naturen og undervisning og terapi i de unikke lokaler, der hører til slottet.

OBS: Det er en forudsætning for at deltage på dette kursus, at du har været på grundkursus i Indre Barn, enten på mit kursus ”Rejsen Hjem” eller på Totum Masterclass/ Videregående specialist uddannelse, eller have haft Indre Barn som en del af din Manuvision uddannelse.

Kurset indeholder:

– Dybere arbejde med Indre Barn modellen.

– Intergenerationel Traume teori

– Familieopstilling.

– De 5 Kropstyper/Karakterstrukturer.

– De 5 traume-tråde

– Mulighed for at øve indre barn modellen i trygge rammer.

– Følelsernes åndedræt og forløsning

– Terapeutiske indre barn meditationer.

Praktiske Informationer

Kurset/retreatet afholdes på Klinik Casu – midt i naturen ved det smukke Ledreborg slot.
For dig, der ønsker at gå eller cykle, ligger slottet i 30 min. gåafstand og 10 min. på cykel fra Lejre Station. Til dig, der er i bil, er der gratis parkering foran klinikken.

Vi forholder os til de gældende retningslinjer for corona. Vi holder afstand, spritter af, lufter ud og har et deltagertal på maks. ni.
Skulle retningslinjerne ændre sig op til kursets start, så kurset må aflyses, tilbagebetales det fulde beløb selvfølgeligt.

 

Pris: 16.998 Kr.

 For aftale om delbetaling, skriv på kontakt@ronnivistisen.dk

 

Kroppens Fortællinger, Ledreborg

Kurset vil blive afholdt på min klinik Casu i smukke omgivelser ved Ledreborg Slot.

Kurset forløber over 2 forlængede weekender.

Uge 43

Torsdag d. 28. okt. Kl. 15.00-21.00
Fredag d. 29. okt. Kl. 10.00-18.00
Lørdag d. 30. okt. Kl. 10.00-18.00
Søndag d. 31. okt. Kl. 10.00-16.00

Uge 47

Torsdag d. 25. nov. Kl. 15.00-21.00
Fredag d. 26. nov. Kl. 10.00-18.00
Lørdag d. 27. nov. Kl. 10.00-18.00
Søndag d. 28. nov. Kl. 10.00-16.00