Særlig sensitive reagerer meget følsomt – både på det svære og det gode

Du kan hurtigt føle dig overvældet af indtryk og miste balancen, når du er særlig sensitiv. Som særligt sensitiv har du ofte et rigt indre liv, udpræget indlevelsesevne og dybe refleksioner. 

Når man er særlig sensitiv, bruger man meget af ens opmærksomhedskapacitet på at tolke og mærke de sansninger, der kommer fra kroppen. Og der kommer mange, langt flere end vores forholdsvis begrænsede hjertekapacitet kan håndtere.

Lige som en computer der bliver fodret med for mange informationer, ender den ofte med at står og loade i en evighed. Det samme gælder for vores hjerne, og det er ikke altid lige praktisk.

Symptomer på særlig sensitiv

De symptomer der kommer ved særlig sensitiv er udbrændthed og stress. Det vil sige mangel på energi, humørsvingninger, manglende korttids hukommelse eller går rundt med en følelse af ikke at passe ind nogle steder.

Andre symptomer kan også være, at vi tager beslutninger, der er reaktive, og som tit er dårlige for en. Det har selvfølgelig også en indflydelse på de aftaler, man laver med sig selv. Man kan have svært ved at holde dem, og det giver i sidste ende dårlig selvtillid.

Kropsligt er det sympatiske nervesystem i høj grad på arbejde, det er det nervesystem, vi bruger, når vi skal yde en ekstraordinær indsats. Hvis vi er bevidst om nervesystemets funktion og reaktion, er det en fantastisk tilstand at være i, og den er meget brugbar, når vi skal præstere i kortere tid. Men når det er det system, vi bruger på en mere permanent basis, går det galt, og vi mister reelt set vores evne til at slappe af.

Glemmer sine egne behov og ønsker

Når jeg har klienter som er særlig sensitive, mærker jeg ofte spændinger i nakke, hals, solar plexus og den nederste del af maven. Der kan også være smerter eller en summen ud i armene, der kommer fra spændet i nakke og skuldre.

Når sanseindtrykket fra kroppen er, at det er en hård og forvirrende verden, kan følelserne være svære at styre og hovedet bliver nemt fyldt med tanker. Det kan fra man er helt lille give en grundlæggende fornemmelse af at man ikke har ret til eller er ønsket i verden.

Den indstilling kan give en masse problemer i forhold til relationer med andre mennesker.  Man kan have en kraftig tendens til at tage valg hvor tilknytninger, vægter højere end sine egne behov og ønsker. Dermed vil man få en følelsen af ikke at blive hørt, eller taget hensyn til, og man er fanget i et evigt paradoks, som er selvbekræftende.