Særlig sensitiv

Særlig sensitive reagerer meget følsomt

– både på det svære og det gode

Når man er særlig sensitiv, bruger man meget af ens opmærksomhedskapacitet på at tolke og mærke de sansninger, der kommer fra kroppen. Og der kommer mange, langt flere end vores forholdsvis begrænsede hjertekapacitet kan håndtere.

Lige som en computer der bliver fodret med for mange informationer, ender den ofte med at står og loade i en evighed. Det samme gælder for vores hjerne, og det er ikke altid lige praktisk.

Symptomer på særlig sensitiv

De symptomer der kommer ved særlig sensitiv er udbrændthed og stress. Det vil sige mangel på energi, humørsvingninger, manglende korttids hukommelse eller går rundt med en følelse af ikke at passe ind nogle steder.

Andre symptomer kan også være, at vi tager beslutninger, der er reaktive, og som tit er dårlige for en. Det har selvfølgelig også en indflydelse på de aftaler, man laver med sig selv. Man kan have svært ved at holde dem, og det giver i sidste ende dårlig selvtillid.

Kropsligt er det sympatiske nervesystem i høj grad på arbejde, det er det nervesystem, vi bruger, når vi skal yde en ekstraordinær indsats. Hvis vi er bevidst om nervesystemets funktion og reaktion, er det en fantastisk tilstand at være i, og den er meget brugbar, når vi skal præstere i kortere tid. Men når det er det system, vi bruger på en mere permanent basis, går det galt, og vi mister reelt set vores evne til at slappe af.

Glemmer sine egne behov og ønsker

Når jeg har klienter som er særlig sensitive, mærker jeg ofte spændinger i nakke, hals, solar plexus og den nederste del af maven. Der kan også være smerter eller en summen ud i armene, der kommer fra spændet i nakke og skuldre.

Når sanseindtrykket fra kroppen er, at det er en hård og forvirrende verden, kan følelserne være svære at styre og hovedet bliver nemt fyldt med tanker. Det kan fra man er helt lille give en grundlæggende fornemmelse af at man ikke har ret til eller er ønsket i verden.

Den indstilling kan give en masse problemer i forhold til relationer med andre mennesker.  Man kan have en kraftig tendens til at tage valg hvor tilknytninger, vægter højere end sine egne behov og ønsker. Dermed vil man få en følelsen af ikke at blive hørt, eller taget hensyn til, og man er fanget i et evigt paradoks, som er selvbekræftende.

Tit er det følelsen eller sansningen, vi bliver eller er bange for, når vi er særlig sensitiv. Men lige som med meget andet handler det om at lære det ukendte at kende.

Rolig vejrtrækning 

Når vi går fra det ukendte til velkendte, så føles det knap så farligt. Det gør også, at vi kan relatere og adskille sansningerne og følelserne, og det er vigtigt i healingsprocessen. For mig som behandler er det vigtigste at få kroppen til at skifte fra det sympatiske nervesystem til parresympatiske nervesystem, hvor kroppen er afslappet og kan restituere. Det er herfra kroppen begynder at regenerere eller heale sig selv.

Når vi er i vores sympatiske nervesystem, trækker vi nemlig kun vejret overfladisk, men en dyb og rolig vejrtrækning er nøglen til en mere varig afslapning. Jeg arbejder med klientens opmærksomhed, fornemmelse og bevidsthed i deres vejrtrækningen, sådan at de selv bliver opmærksomme på, hvornår det sympatiske nervesystem er aktivt, og hvornår det ikke er.

Den øget bevidsthed kan du også bruge som et værktøj til at finde ud af i hvilke situationer, du reagerer på, og hvordan det føles og mærkes i kroppen.

Pulserende behandling

De grundlæggende metoder er dybdegående pulseringer og tryk, der enten dæmper eller aktiverer kroppens spændingsmønster. Her søger jeg kontakt til de følelser eller den følelse, der ligger i spændingsmønstret. Følelserne er de indre bevægelser, der bliver skabt i kroppen af indtryk, og de forskellige bevægelser har et kropsligt udtryk. Det er gerne i fældet mellem den følelsesmæssigebevægelse og udtrykket, at der opstår problemer.

Enten ved at vi ikke er i stand til at mærke bevægelsen, og dermed ikke kan udtrykke den. Hos sensitive mennesker mærkes det kraftigt, men de holder den tilbage, så godt de nu kan. Når vi i samarbejde har kontakt til følelsen, undersøger jeg, hvor gammel følelsen er. Jeg spørger ind til underbevidstheden og indtil klienten og kroppens sansning.

Den sansemæssige hukommelse har vi med os, fra før vi blev født, i modsætning til vores kognitive hukommelse der for de flestes vedkommende kun rækker tilbage til 3-4 års alderen. Når klienten har en fornemmelse og en forestilling om, hvor gammel følelsen er, og hvordan det sanses at være der, kan vi begynde at arbejde med klientens forestilling af sig selv som barn, og relationen mellem sit voksne jeg og de barnlige følelser og sansninger, der sidder i kroppen fra den gang.

Dermed kan vi forløse det følelsesmæssige paradoks, og er erstatte med en mere moden bevidsthed. Resultatet er, at klientens sympatiske nervesystem bliver aktiveret mindre og mindre. Dermed stiger kvaliteten af livet, og de beslutninger klienten vil tage bliver i større grad i respekt og med omsorg for sig selv.