Om Mig


Hvem er jeg?


Navn: Ronni Midtgaard Vistisen

Erhverv: Totum kropsterapeut og underviser. Skoledirektør, Totum-Skolen for Kropsterapi

Baggrund :ManuVision behandler og træner
Stifter og underviser af Totum – Skolen for kropsterapi

Født: 26 Juli 1980

Opvokset i: Kalundborg

Kæreste med: Pernille

Far til: Kamille og Kastanje

Yndlingscitat: “

He knows not where he’s going For the Ocean will decide – It’s not the DESTINATION… …It’s the glory of THE RIDE!

This fabulous Edward Monkton

Min Historie


Jeg husker at stå i Hongkong lufthavn på vej hjem efter 2 måneder på Bali. Jeg taler i telefon med min bankrådgiver i håbet om, at han vil låne mig 150.000 kr til at starte på ManuVisions 2 årige uddannelse som kropsbehandler. Han siger, at det skal vi nok finde ud af – jeg har ikke noget job, ikke noget sted at bo, men jeg har aldrig før været så sikker på, at det er den vej jeg skal gå i mit liv…

Det hele begyndte med et totalt sammenbrud fire år tidligere. Jeg havde en sød kæreste, en stor lejlighed, to biler og godt gang i karrieren som gourmet kok. Langsomt men sikkert begyndte det hele at falde fra hinanden, jeg lukkede min mere og mere inde i mig selv, blev træt og mistede overskuddet. På jobbet mistede jeg overblikket, og hjemme havde jeg ikke overskud til meget andet end at ligge på sofaen. Min kæreste blev træt af mig og skred, min krop strækkede og jeg blev fyret… og det var det sidste knæk!

Der tog jeg en beslutning, jeg ville være dykkerinstruktør på Bali. Jeg havde været der på ferie tidligere og det var det mest frie liv, jeg kunne forestille mig. Jeg begyndte at spare op, tog afsted og efter et par måneder måtte jeg skrive hjem og sige, at jeg nok ikke kom tilbage lige med det samme og det viste sig at der skulle gå 1 1/2 år.

Da jeg havde været på Bali i 10 måneder, havde jeg et styrt på min motorcykel, ledbåndene ved mit kraveben blev revet over og jeg var godt forslået. Dagene blev hurtigt lange og efter jeg havde set alle film i huset faldt jeg over en dvd jeg havde fået af en veninde, The Secret hed den og den skulle vise sig at ændre mit liv! Jeg lærte, at jeg ved at ændre mine tanker og fokus i mit liv, kunne gøre en kæmpe forskel.

Jeg kunne nu bruge armen igen, men stadig ikke løfte den over skulder højde. Min ven Toto fortalte, at han kendte en klog mand, der havde forstand på muskler. Mit møde med den gamle balinesiske præst var endnu en livsændrende oplevelse, og mit første møde med kropsterapien. Præsten var en benet gammel mand med de stærkeste fingre, jeg nogensinde har oplevet. Jeg blev sat i en havestol med udsigt over havet, og så gik han igang med armen – jeg husker det som meget smertefuldt og når det var værst og det begyndte at svimle for mig, så grinede den gamle præst af mig og fik mig til at trække vejret. Lidt efter lidt kunne jeg mærke muskler og sener i min arm give slip og blive afspændt, og efter behandlingen kunne jeg uden problemer og uden smerte bevæge min arm frit! Igen tog jeg en vigtig beslutning; jeg ville lære, hvordan man kom i kontakt med kroppen på den måde, så jeg kunne hjælpe andre – der fandt jeg meningen med livet igen!

Der skulle gå yderliger 1 1/2 år og en tur mere til bali, før livet viste sig parat og jeg begyndte på ManuVision. Efter 3 år på ManuVision har jeg lært mere om kroppen, sindet, opmærksomhed, adfærdsmønstre, energi og mig selv end jeg nogensinde havde kunne forestille mig…

Jeg har fundet det jeg søgte, ro og kærlighed i mig selv, og i så store mængder, at jeg er i stand til at dele ud af det til de mennesker omkring mig.

Nu giver jeg det, jeg har lært videre – ikke bare nogle teknikker og massage greb, men en behandling med bevidstheden om, at vi ikke bare er ømme muskler og låste led, men at vi hænger sammen som en helhed, fysisk, psykisk og med den energi der er i os og som vi er en del af. Jeg ved nu, at vi kan slippe både frygt, vrede, nedtrykthed, træthed og stress lige så let som vi kan spænde og slippe en muskel – når vi har vores bevidsthed med, og får den hjælp og guidening der skal til.